Casa optima A/S
Selskabet blev stiftet i 2005, som en del af Casadania-gruppen. Idéen var at skabe et selskab, der ikke blot kunne agere i gode tider, men som også havde organisationsstrukturen og konceptet til at agere i et nedadgående ejendomsmarked. Ved investering i nyindretninger samt om- og tilbygninger giver vi ejendomme med ledige lokaler, den optimale indretning for lejerne – og dermed nyt liv.
Optimering og effektivisering
Forud for – samt under – opstarten af selskabet, blev der foretaget intense markedsundersøgelser, hvilket har ført til opbygningen af en omfattende database med lejeroplysninger. Går en erhvervslejer med flytteplaner – nu eller senere – så ved vi det, og vi agerer herud fra, ved konstant at søge ejendomme, der passer til de potentielle lejeres ønsker og behov.
Casa optima A/S’ database er under konstant og aktiv udbygning og opdatering, således at vi altid har et overblik over markedet, samt potentielle lejere.
Et progressivt optimeringsselskab i ejendomsbranchen
Casa optima A/S er i besiddelse af en betydelig kompetence indenfor koordinering og indretning af kontor- og kliniklejemål og er således ”second to none” indenfor dette koncept. Vi har et landsdækkende kontaktnet og stor erfaring.